
AFSKAF FATTIGDOM
Ved køb af Konsjös kaffe hjælper du direkte med FN´s Verdensmål nr
1 - Afskaf fattigdom. Vi siger nej tak til fattigdom og underbetaling. Vi mener
at god forretning er god for alle, og at alle i hele forretningskæden skal have
fair behandling og betaling. Omtanke hele vejen rundt, det er Konsjös.
I vores kaffeimport har vi
fokus på verdensmål nr. 1. Burundi, hvor vi køber vores kaffe, er et af verdens
fattigste lande. 85 % af befolkningen arbejder med landbrug, og kaffe står for
80 % af Burundis eksport. Det betyder, at der er noget helt galt med priser og
fortjeneste på kaffe i forhold til dem som arbejder i marken og gør alt det
hårde arbejde. Kaffepriserne i Burundi er statsreguleret, og man kan derfor
ikke bare betale overpriser, hvilket heller ikke er en bæredygtig langsigtet
model.
Vi arbejder sammen med et
kooperativ som er ejet af cirka 300 familier. De 300 familier ejer hver deres
eget mikrolot med kaffetræer og er medejere af vaskestationen. På den måde får
de både fuld betaling for deres kaffebønner ved levering til vaskestationen og
overskudsdeling når den fælles kaffehøst er solgt. For os sikrer det, at
betalingen for kaffen går direkte til bønderne og ikke til fordyrende
mellemled.
Udover det, så giver
Konsjös for hvert kilo kaffe vi rister 25 kr. til vores projekter, og vores mål
er at vi indenfor de næste 2 år sammen med dig, sørger for at alle familierne i
vores kooperativ har fået både en køkkenhave, skoleuniform og
sundhedsforsikring.
De tre kerneområder vi har
identificeret i forhold til, hvor vi bedst muligt kan hjælpe vores kaffebønder
ud af fattigdom er;
Køkkenhaver - Fejlernæring
(pga. fattigdom) er et kæmpe problem i Musema. Vi vil derfor sørge for at hver
af vores 300 familier får deres egen køkkenhave og uddannelse i hvordan de
bruger den bedst og bliver selvforsørgende.
Skolegang - Uddannelse er
vigtig for den næste generation. Folkeskole er gratis i Burundi, men man må kun
komme i skole, hvis man ejer en skoleuniform. Der har de fleste familier ikke
råd til at købe, så vi vil sørge for at alle børn i vores 300 familier, får en
skoleuniform.
Sundhedsforsikring.
Hvis man bliver syg, er
det vigtigt at komme til lægen hurtigt, så sygdommen ikke udvikler sig. Men
hvis man ikke har et sundhedskort, er det meget dyrt at besøge en læge, hvilket
de fleste ikke har råd til. Vi vil derfor sørge for at alle vores 300 familier
får et sundhedskort, så de har mulighed for læge og sygehusbesøg.
Så det er ikke kun fordi
kaffen er specialty kaffe, at den giver dig god smag i munden, men fordi du er
med til at gøre en forskel for dem, der hver dag knokler for at du kan nyde en
perfekt kop kaffe.

RENT VAND OG SANITET
Ved køb af Konsjös vin hjælper du direkte med FN´s Verdensmål nr.
6 - Rent vand og sanitet til alle.
Vi har i de sidste 6 år
arbejdet for at skaffe rent drikkevand til den vestlige del af Zambia, og vi
har indtil videre bygget 13 vandbrønde, hvilket har givet rent drikkevand til
over 10.000 mennesker i samarbejde med Water Well Project i Zambia.
Udover at Water Well er
yderst økonomisk gennemsigtigt og veldokumenteret, har vi valgt at støtte netop
dette projekt, da vi har personligt kendskab til folkene, der står bag. Vi har
selv været i Zambia og overset arbejdet med brøndene, og vi har sikret os at
arbejdet bliver udført efter et helhedsprincip.
Det handler ikke om bare
at bygge en brønd og så forlade landsbyen igen. Inden en brønd bliver
installeret, gøres der et kæmpe forarbejde, landsbyen er selv med til at bygge
brønden, og i alle landsbyer bliver der lavet en ”water committee” som har
ansvar for vedligeholdelse af brønden.
Den vestlige del af Zambia
er det mest ”ruel” område i Zambia, hvor 3 ud af 5 børn dør inden 5-årsalderen.
Når en landsby får en brønd installeret, falder det med 40 %. Når de yderlige
får ordentlige sanitetsforhold, falder det yderlige 40 %.
For hver flaske vin vi
sælger, giver vi 10,-kr. til vores brøndprojekter og på den måde laver vi vin
til vand.
En brønd koster omkring
20.000 kr. og giver rent vand til cirka 1.000 mennesker. Se mere på
www.vinmedhjerte.dk som er virksomheden bag Konsjös

LIVET PÅ LAND
Ved køb af Konsjös Te hjælper du direkte med FN´s Verdensmål nr.
15 – Livet på land.
Vi siger nej tak til
fældning af verdens regnskove og dermed mindre biodiversitet. Te er verdens
mest solgte drik, og ved konventionelle teplantager fælder man skov for at gøre
plads til at dyrke te monokromt. Vores te importerer vi fra Monsoon Tea i
Thailand. Deres mission er at hjælpe de lokale stammer, som lever i den
nordlige del af Thailand, med at dyrke te ind i regnskoven, i stedet for at
fælde skoven, og tjene penge på den måde. Så alt vores te vokser inde i skoven
mellem alle de andre forskellige arter, og dermed bevarer biodiversiteten.
Så når du køber te hos Konsjös er du med at bevare livet på land, og med at støtte små lokaler bønder i Thailand